Skip to content

Kalk i toilettet

kalk i toilettet - sådan afkalker du et toiletkalk i toilettet - sådan afkalker du et toilet

At afkalke et toilet er en mildest talt træls opgave, når badeværelset skal rengøres. Til gengæld er det yderst tilfredsstillende, når du endelig får bugt med de brune striber og aflejringer i cisternen. Vi forsøger her at gøre opgaven simplere ved at koge det ned til kun 3 steps.

Kalk- og jernforbindelser skaber de bruneaflejringer i cisternen, men kalk kan også være hvidt og derfor usynligt på den hvide WC kumme. De brune aflejringer sammenlignes ofte med rust i farven og ser uhygiejnisk ud. Derfor er det rart at komme det til livs.

Kalk er ikke blot misfarvning. Det sætter sig og vil føles lidt som sandpapir, og derfor sætter skidt, bakterier og snavs sig også bedre fast i en tilkalket toilet cisterne. Så selvom du ikke umiddelbart kan se den hvide kalk, er det en god idé at komme i bund med.

Du skal bruge

  • Toiletbørste
  • Toiletrens
  • Pimpsten

Sådan fjerner du kalk i toilet 

  1. Start med at bruge toiletbørsten til at fjerne det, du kan.
  2. Kom toiletrens i toilettet og lad det stå så længe, som der står på pakken og brug så toiletbørsten igen til at fjerne næste lag skidt.
  3. Tag din pimpsten til det mest genstridige kalk. Brug toiletbørsten eller en svupper og skub vandet ned i toilettet, så vandstanden falder. Så kan du komme til i mere af cisternen. Gør pimpstenen våd og skrub wc kummen oppe fra kanten og ned mod vandet.
  4. Afslut med at skyld ud i toilettet, så du skyller det brugte pimpsten ud.
  5. Gentag processen med pimpstenen, hvis der stadig er kalkaflejringer tilbage.

Alternativer til toiletrens

  • Eddikresyre
  • Klorin
  • Cola

Eddikesyre til toilet

En anden metode end skridt nr. 2 med toiletrens er at bruge eddikesyre. Du skal fortynde eddikesyre 32% 1:4. Kom eddikesyre på toiletpapir og sæt det fast på kalken natten over. Brug handsker, så dine hænder er beskyttede fra eddikesyren.

Klorin til afkalkning af toilet

Undlad at bruge klorin i toilettet! Klorin bleger, men rengør ikke og fjerner ikke kalk. Desuden må du aldrig blande klorin og wc rens eller kalkfjerner, da det udvikler giftige gasser.

Cola til at fjerne kalk

Et husmoderråd, du kan finde mange steder, er at bruge cola til at afkalke toilettet. I teorien kan cola og sodavand i det hele taget godt bruges til at afkalke, fordi det har en lav pH værdi. Cola er dog en dyr og ueffektiv afkalkningsmetode, så det er ikke noget, vi anbefaler.

Forebyggelse gør afkalkningen nemmere

Genstridigt kalk kan danne sig lige så stille og usynligt, fordi kalk kan være hvidt op af den hvide wc kumme. Derfor bør du forebygge kalken, så opgaven ikke er så stor.

Med gode vaner kan du forebygge det rigtig hårde kalk ved at gøre følgende:

  • Skrub toiletkummen hver gang du har været på toilettet
  • Tjek om vandet løber ved at sætte et stykke toiletpapir op, hvor vandet løber i toilettet. Hvis det bliver vådt, løber dit toilet, og det skal du få repareret, da det er både dyrt og betyder, at du skal afkalke toilettet oftere
  • Rengør toilettet en gang om ugen med WC rens (helst med miljø mærket)

Vælg et rengøringsvenligt toilet

Rimfree/rimless toiletter er toiletter uden skyllekant. Der findes både gulvstående og væghængte toiletter uden skyllekant. Der kan samle sig skidt og snavs oppe ved skyllekanten, så hvis toilettet er uden skyllekant, fjerner du et gemmested til skidt og snavs, og toilettet er nemmere lige at tørre over.

De forskellige producenter kalder deres patenterede overfladebehandlinger for forskellige navne, men de betyder alle, at kummens overflade er nem at rengøre. Kig f.eks. efter:

  • Gustavsberg CeramicPlus
  • Duravit Wondergliss
  • Ifö Clean
  • Lavabo ESC
  • Geberit Keratect